Nå. Vi er kommet ind i den varme periode. Her er meget varmt. Og fugtigt. Det regner og tordner sådan cirka i en times tid hver eftermiddag. Men når regnen stilner af, så kommer solen frem og banker videre. Og ja, den banker virkeligt varme ind i husene og kroppene. Nogle vil sikkert være misundelige. Det kan jeg godt forstå, hvis man går rundt med halvkolde fingre i 10 ud af årets 12 måneder hvert år. Men faktisk, så er varme og hede endnu værre end kulde. Man kan nemlig ikke gøre ret meget imod hede. Selvfølgelig kan man bruge airconditionanlæg – hvis man ikke har noget imod, at atmosfæren indenfor bliver tør. Eller hvis man kan betale en stor elregning. Man kan bruge sådan nogle blæsere, der sætter lidt omløb i luften, så heden ikke mærkes så meget. Men med den fugtige varme, her er, er det lidt som at slå huller i luften. Det hjælper ikke.
Afskærmning hjælper
Men der er noget, der faktisk hjælper. Og det er effektivt. Det er meget simpelt: Solafskærmning om dagen. Udluftning om natten. Og så ellers bare gradvist vænne sig til, at det er varmt. Og så huske at drikke masser af vand og fryse isklumper!
Der findes mange former for solafskærmning. Den, som alle kender, er en parasol. Vi bruger dem på stranden, så vi ikke bliver skoldede. Men hvis du sætter parasoller op – eller de, der skyggesejl, som man kan få, så de danner skygge ved dine vinduer, så kan du faktisk sænke temperaturen inden for ret meget.
Kombiner med gardiner
Og i kombination med lette gardiner indenfor, så fungerer det udmærket. Kan du holde det ud, så er det faktisk endnu bedre, hvis du så åbner vinduerne og får lidt bevægelse i luften indenfor. Det kan godt lade sig gøre. Jeg ser mange innovative løsninger på solafskærmning her i landet. Vi bor tæt. Og højt. Nogle bruger persienner. Det er en god løsning. Men måske minder det lidt for meget om kontorlandskaber. Genboen, der bor på 2. sal skråt overfor mig, har sat parasoller op på sin balkon, så der er skygge på hans vinduer. Han har også sat en række potteplanter på sin balkon. De bliver vandet med sådan et automatisk system. Man kan ligefrem se, at det damper fra dem, når de bliver vandet. Dampen bliver nemlig ledt ud og væk fra den køligere luft, der er ved hans vinduer.
Smart er det jo
Det er da smart. Måske ikke det allermest kønne syn. Men for ham er det behageligt. (Og ja, vi kan jo som bekendt ikke diskutere smag – det kan jo godt tænkes, at han kan lide de her parasoller, der har store blomstermønstre på sig. Måske har han tænkt, at det går godt og er i samme stil som potteplanterne!) Så hvis du også oplever, at I får hedebølge her i løbet af sommeren, så sæt din fantasi i gang. Der er mange måder, man kan sænke temperaturen på uden at skulle bruge masser af energi eller investere i dyre løsninger, som kun bruges i få dage om året.