Det skal da ærligt indrømmes, at jeg i min rolle som fællestillidsmand i den virksomhed, hvor jeg har arbejdet i godt og vel 20 år, også var både skeptisk og betænkelig, da vores ledelse meddelte, at man ville ansætte en lean konsulent med det formål at gennemføre en gennemgribende effektivisering i produktionen.
Jeg fik travlt med at sætte mig grundigt ind i, hvad begrebet ”lean” i det hele taget indebærer, for selv om jeg da var stødt på det begreb tidligere, følte jeg mig ikke ordentligt klædt på til at forklare mine kolleger om den metode, og det ville de selvfølgelig forvente, at jeg som deres tillidsrepræsentant kunne gøre.
Kurser i LEAN
Da jeg googlede ordet, blev jeg oversvømmet med tilbud om forskellige lean kurser, som der åbenbart afvikles mange af, og ved at gennemlæse nogle få af siderne blev jeg noget klogere på, hvad begrebet indebærer, og min research endte med, at jeg besluttede mig for at forklare det for kollegerne med, at det går ud på at skære ”overflødigt fedt” væk i alle arbejdsprocesser for på den måde at effektivisere produktionen.
Jeg var mig meget bevidst om, at enhver snak om at effektivisere produktionen straks ville få en del af mine kolleger til at frygte, at det ville være ensbetydende med en fyringsrunde, for hvis man effektiviserer, kan man vel producere det samme med færre ansatte.
Derfor bad jeg om en samtale med vores administrerende direktør for at få klarhed over, hvad ledelsens egentlige formål med effektiviseringer var. På et møde mellem os to forklarede han mig, at det i hans øjne ganske enkelt var en helt naturlig holdning at have, at produktionen skal være så effektiv som overhovedet muligt. Og så sagde lidt kryptisk, at en effektivisering jo også kunne give muligheden for at øge produktionen uden at skulle ansætte flere, og jeg kunne mærke på ham, at der nok var noget nyt i den retning i sigte.
Konsulenter
Han fortalte mig også, at det var hans plan, at den nyansatte specialist skulle stå for uddannelsen af en række medarbejdere, så de kan fungere som lean konsulenter i deres respektive afdelinger, så opmærksomheden på at undgå overflødige arbejdsgange kan blive en selvfølgelighed i hele virksomheden. Ingen kan da være interesseret i overflødigt arbejde, sagde direktøren med et smil.
Det måtte jeg give ham ret i, men jeg understregede også, at jeg kunne få det svært med at berolige mine kolleger, hvis jeg ikke kunne begrunde planerne om effektivisering med noget andet, end at der i fremtiden skal være færre ansatte. Det var han forstående overfor, og han lovede så hurtigt som muligt at komme med en udmelding, der kunne virke beroligende på de ansatte, inden planerne om de nye lean uddannelser blev sat i værk.
Og han har holdt ord, for det er nu blevet offentligt, at vores virksomhed har fået en ny og meget stor ordre, der indebærer en kraftig forøgelse af produktionen i de kommende år, så der ikke skal gennemføres fyringer. Så nu står kollegerne ligefrem i kø for at få en leanuddannelse.