Forleden dag hørte jeg en forfærdelig historie. Jeg var i supermarkedet og stod længe i kø ved betalingskassen. Foran mig stod to damer. Søde sladretasker, hvis jeg må sige det rent ud. De stod hver med deres indkøbsvogn og snakkede sammen. Køen var rigtig lang, og jeg kunne ikke lade være med at lytte til deres snak.
Patienterstatning
Den ene fortalte om sin vellykkede hofteoperation. Hun havde haft mange smerter i lang tid, men nu er hun tilbage i tip-topform. Hun var glad og begejstret over ikke at have ondt i hoften længere. Fortalte sin veninde, at hun overvejer at begynde at gå til dans igen.
Den anden kvinde, som åbenbart arbejder på sygehuset, fortalte en historie om, at de pårørende til en afdød patient søger om patienterstatning. Den afdøde var en ældre mand, som var blevet kørt på skadestuen, fordi han havde svært ved at trække vejret. Han kunne heller ikke tale normalt. Og han havde ondt i halsen. Lægerne mente, at han havde en sjælden form for Parkinsons syge, og han blev indlagt med det samme. Men lige meget hvad de gjorde for manden, så blev hans tilstand ikke bedre. Tværtimod. Han fik det dårligere og dårligere. Efter nogle døgn fandt de så ud af, at han havde slugt sin tandprotese! Ja, slugt den, men den sad fast i svælget på ham! Så han måtte opereres, så de kunne fjerne protesen.
Overlevede ikke
Desværre var han så svag, at han ikke overlevede. Og nu vil de pårørende have erstatning for den mangelfulde behandling. De mener, at lægerne burde have undersøgt nærmere, om der var et fremmed element i halsen på ham. Sådan lige hurtigt at konstatere, at han havde en sjælden form for Parkinsons syge, mener de, var uansvarlig behandling. De har bedt om at få indsigt i, hvad øre- næse- og halslægen har sagt om forløbet.
De har fået en eller anden berømt advokat i Slagelse til at tage sig af sagen. Advokaten fra Slagelse har vist haft en lignende sag for mange år siden og har sagt, at hvis øre- næse- halsspecialisten ikke var blevet tilkaldt i løbet af det første døgn, så vil han tage sagen helt til højesteret, hvis de pårørende ikke får erstatning. Han mener nemlig, at den ældre mand kunne have overlevet operationen, hvis lægerne havde konstateret, at tandprotesen sad i svælget på ham tidligere. Så ville den gamle mand ikke have været så udmattet som han var, da han blev opereret.
Kvinden snakker videre om forskellige hændelser på sygehuset. Jeg tænker mit. Jeg kan ikke fatte, hvordan lægerne kan konstatere Parkinsons syge sådan lige med det samme. Men jeg er ikke læge.
Køen var endelig ved at blive mindre. Kvinden foran mig var ved at betale for sine varer. Viftede med – og tabte sit dankort på gulvet. Jeg samlede det op for hende og håbede bare på, at hun kunne huske sin pinkode.
Endelig blev det min tur til at komme til kassen. Fik betalt for varerne og kørte hjem, mens jeg tænkte over historierne, jeg havde hørt. Godt, at jeg har alle mine tænder endnu!