Varmepumper vinder frem – nærmest med lynets hast – som fremtidens varmekilde.
Der er både fordele og ulemper ved varmepumperne – det prøver vi at kigge lidt på her.
Fordele ved varmepumper
Fordelene ved en varmepumpe er forholdsvis indlysende:
Først og fremmest er varmepumpen en energimæssigt god måde at få varmet sit hus op på. Det er i de fleste tilfælde nemlig ganske enkelt langt billigere at drive varmepumpen end værdien af den varme, som den producerer. Den simpleste af varmepumperne, luft-til-luft varmepumpen, er også ganske billig i anskaffelse og koster heller ikke det store at få installeret.
En varmepumpe kan med fordel typisk installeres i huse, som fortrinsvis opvarmes via elektrisk produceret varme, som f.eks. el-radiatorer, eller i huse, som eksempelvis er udstyret med ældre og forholdsvis uøkonomiske oliefyr.
Også i nybyggeri er det oplagt at installere varmepumper fra starten. Det vil typisk være enten i form af luft-til-vand varmepumper eller via jordvarme. I begge tilfælde kan man opnå en rigtig god varmeøkonomi over en årrække, når startinvesteringen har tjent sig selv hjem igen.
Ulemper ved varmepumperne
Der er desværre også ulemper ved varmepumperne. En af de oplagte er, at den økonomiske fordel hurtigt forsvinder i de tidsrum, hvor der ikke rigtig er nogen varme at hente i omgivelserne, som kan give varme og varmt vand i huset. I disse tilfælde suppleres varmepumpens drift typisk med elektricitet for at producere varmen og det gør produktionen noget dyrere.
Men på trods af enkelte ulemper vil mange stadig kunne have stor fordel af at installere en varmepumpe. Specielt i de tidligere omtalte miljøer, hvor der produceres forholdsvis dyr varme via elektricitet eller ældre oliefyr.
På boligplusenergi.dk er der meget mere information at hente om både jordvarmen og de mere traditionelle varmepumper, som luft-til-luft og luft-til-vand. Og der kan hentes en god baggrundsviden for at få et godt indblik i, om en varmepumpe er lige netop noget for dig.