Så er det endelig blevet alvor! Nu skal der skabes hjemmesider og blogs, og det kan jeg takke mit IT kørekort for faktisk. Jeg fik jo det såkaldte IT kørekort for et par år siden, og dengang fik jeg et virkelig godt forhold til underviseren. Han er så senere blevet selvstændig, og han ejer i dag et firma, der hjælper andre firmaer med at få det optimale ud af deres hjemmesider. Og han huskede mig og mine evner godt nok til, at han har tilbudt mig et job, som jeg har sagt ja tak til! Min første opgave bliver i øvrigt at lave en WordPress hjemmeside.
Det “nye” internet med blogs
Det er faktisk forkert at kalde det nyt, så derfor gåseøjnene. Men for mange virksomheder ER det stadig en ny ting at skabe et sted på nettet, hvor de kan have dialog med deres kunder og kundeemner. Mange kender det godt fra for eksempel Facebook, men der er jo klare fordele ved at have dialogen på egen hjemmeside, og det gør man nu engang bedst ved at lave en blog.
Uanset hvordan man vender og drejer det, er der mange fordele i at have dialogen på egen hjemmeside, men ofte skal folk trækkes ind på den fra steder som Facebook. Det kan være lidt af en udfordring, da flere og flere mennesker bedriver en større og større del af deres online aktivitet på netop Facebook. Nogle får endda alle deres nyheder og anden information via den kanal.
Hvorfor overhovedet blogge?
At blogge kan gribes an på et utal af måder. Nogle bruger mediet til at skrive personlige historier, der relaterer til deres forretning. Andre skriver udførlige beskrivelser af produkter og services på deres blog. Reelt er der ikke et egentlig facit – det afhænger af flere faktorer, hvad der er det rigtige:
- Hvilken kommunikation er den naturlige for dig?
- Hvem er det reelt, du vil kommunikere til og med?
- Hvor “poetisk” er du, når du skriver?
Jeg ser ofte, at især de blogs, der anlægger en kreativ indgangsvinkel til det kommercielle er dem, der har de fleste læsere. Og med lidt fantasi er der jo rigeligt med muligheder for at anlægge en humoristisk eller poetisk vinkel på snart sagt en hvilken som helst service eller produktgruppe.
Der er også dem, der blogge ri mere privat regi. Nogle gør det, fordi de har lyst at dele deres holdninger – andre gør det, fordi de kan tjene lidt penge på at vise annoncer. Og med for eksempel WordPress er det jo muligt at bygeg en helt gratis hjemmeside ( se mere her: http://www.webdesigner.dk/gratis-hjemmeside/ )
Uanset hvad: Jeg glæder mig til at komme i gang! Blogger du selv?